Omtale i medierne.
Vil du se og høre mere, – så kig her:
Lyt til podcasten om STEMMENS PSYKOLOGI:
Se med på DR hvor jeg arbejder med Peter Frødin:
Stemmen – den dybe, den skingre og den virkelig frække
Artikel i Alt for Damerne.
Lillepige eller lyseslukker: Din stemme afslører dig
Eller vil du læse mere, så se her:
Stemmen i livskriser
Personlig krise som en vej til vækst, transformation og frihed
Når stemmen lammes – knækker – forsvinder – eller bliver ramt af sygdom
Med stemmen som kompas, kan du blive en ekstraordinær rejsende på vej til et højere niveau af din bevidsthed og spirituelle udvikling.
Når alting falder fra hinanden og verden bryder sammen som f.eks. ved en skilsmisse, en tragisk ulykke med tab af fysisk førlighed og identitet, tab af en nær slægtning eller partner eller ved at miste job og position – kan livet ændre sig radikalt, og det er meget fristende at forsøge at samle stykkerne op og forsøge at vinde sit gamle jeg tilbage.
Når vi forsøger dette, vil vi miste den chance, som enhver krise byder på, nemlig en opvågning og ny bevidsthed omkring det, der ikke virker længere i vores liv og dermed en mulighed for forandring.
Det er en del af den menneskelige natur at forsøge alt, hvad vi kan for at undgå de følelsesmæssige barrierer, der kan ligne bjerge foran os, og som vi tror står i vejen for vores udvikling og frigørelse.
I stedet for at sagtne farten og skabe ro og fordybelse i vores liv, vil vi hellere speede op, fortsætte med den samme gammelkendte adfærd – kæmpe imod og ihærdigt kæmpe videre på vores vej i modsætning til at give lidt slip, standse op og bare være med det, der er.
Det kræver en 180 graders kursændring at komme ind på en ny sti.
En vanskelig livsfase og krise, som for alvor ryster dig i din grundvold og stiller spørgsmål om dit dybere formål med livet, og hvorfor du er her, er netop denne kursændring, som skal til.
Det er en åben dør – en helt ny mulighed forklædt som tab!
Det er en chance til at forbinde den ydre del af dig med den indre og komme i dybere kontakt med dig selv og din sjæl.
Når du går igennem porten i sådan en proces, kan stemmen være en særdeles stor hjælp både som instrument til at aflæse situationen, fordi din stemme altid afspejler din øjeblikkelige tilstand, – men også fordi stemmen er et kraftfuldt redskab til at navigere efter og til at frigøre og forløse gamle temaer og mønstre, som står i vejen for din udvikling.
Din stemme afspejler nemlig altid øjeblikkets nu – din aktuelle tilstand
At befinde sig midt i tomrummet – på vej mellem to verdener
Her er ingen kickstart eller smart genvej mulig.
Du befinder dig i en overgangsperiode mellem to verdener. Ligesom en slange går igennem en kort periode med blindhed efter, at den har skiftet ham – på samme måde er du midlertidigt blind. Du kan ikke se dit fremtidige liv foran dig, og du er hverken dit gamle selv eller dit nye. Denne følelse af dig selv som formløs og udefinérbar kan være en stor udfordring og kan manifestere sig på alle områder i dit liv.
Vær opmærksom på tegn
Du befinder dig midt i tomrummet
Så vær med det, der er
Hjælp mig med at huske
Traumet, – din indefrosne kapital
Et traume er som en indefrossen kapital – en resurse, man ikke kan få adgang til. Det gælder de fleste følelser, som er ubevidste og ligger i mørke eller er skjult for menneskers dagsbevidsthed.
Vi ved for eksempel ikke, hvorfor vi i visse situationer pludselig reagerer og handler uhensigtsmæssigt, irrationelt eller måske voldsomt følelsesladet. Vores reaktion matcher ikke omstændighederne og virker ude af proportion i forhold til situationen. Vi kan blive ubehageligt til mode over pludselig at have overreageret i en tilsyneladende uskyldig og harmløs situation. Vores reaktioner synes ude af *synkronicitet. De spiller ikke sammen med ‘resten af os’ og er ikke en del af helheden. De er ikke integrerede.
Det kan måske føles ubehageligt, skamfuldt eller forvirrende, når gammelt stof kommer i spil – fortrængte følelser bliver aktiverede, og vi ikke selv har fuld kontrol over situationen.
Ofte er der en svækket hukommelse eller måske slet ingen hukommelse omkring et traume, og det kan derfor være ekstra svært at få fat i det. Det kan derfor ende med igen at blive skubbet væk, glemt og fortrængt endnu længere ned i det ubevidste.
Bevidsthed kan generere gevinst
Når bevidstheden vågner i forbindelse med et traume, kan det ske på mange måder. Dels kender vi det fænomen, hvor man bliver udsat for en oplevelse, som ligner det, der engang skabte traumet, og vi bliver, det man kalder retraumatiserede – altså traumatiserede på ny. Dette kan betyde, at man får en ny chance til at erkende traumet og arbejde med det, men ofte skubbes traumet blot endnu dybere ned i bevidstheden, og man får det værre.
Hvordan kan du få kontakt med traumatiserede dele af din personlighed?
Opmærksomhed på traumedelen
- Hvad eller hvilke situationer igangsætter traumet?
- Beskriv konkrete situationer, som du kan huske, der aktiverer den traumatiserede tilstand.
- Hvordan reagerer du?
- Hvad mærker du i kroppen. List alle dine sansninger op.
- Hvilke følelser kommer i spil? Vær konkret og list dem op.
- Genkender du disse følelser fra andre situationer i dit liv? List dem op.
- Hvordan påvirker det din adfærd, og hvordan reagerer du? Beskriv hvad du helt konkret gør?
- Hvordan du kommer fri af den traumatiserede tilstand
I arbejdet med traumet, er det vigtigt at blive opmærksom på hvilke situationer, mennesker og relationer, som trigger og genvækker traumet, – altså hvordan man bliver bragt ind i det. Ofte kan det være tilsyneladende små, ubetydelige og harmløse situationer og hændelser, som reaktiverer det ubevidste stof. Det kan også være en situation, man er vidne til uden selv at være direkte involveret eller det kan måske være en film, man har set, som sætter traumet i gang.
- Hvad kan bringe dig ud af traumeoplevelsen/retraumatiseringen? Nævn 3 ting, du kan gøre for at opløse/transformere/bringe dig ud af tilstanden
- Hvad forstærker din traumeoplevelse/retraumatisering? Nævn 3 ting, som kan igangsætte/forstærke/fastholde tilstanden
- Hvordan ved du, at du er i tilstanden? Nævn 3 ting – evt. kropssansninger, følelser, tanker, reaktioner, som vidner om, at du er i tilstanden
- Hvornår/hvordan ved du, at du er kommet ud af tilstanden?
Nævn 3 ting – evt. kropssansninger, følelser, tanker, reaktioner, som vidner om at du er kommet ud af tilstanden
*’Syncronicity’ is the experience of two or more events which are causally unrelated occurring together in a meaningful manner’ Carl F. Jung
Læs mere her: www.jungforalle.dk
